Sover du? En podcast fra And Now You Sleep

“Sover du?” er spørgsmålet, astrolog og velværerådgiver Kristina Trolle stiller sine gæster i denne podcast fra søvnuniverset And Now You Sleep. Alt for ofte bliver søvn taget for givet i vores liv og hverdag, men en god søvn er kilden til velvære og balance både indeni og udenpå. Kristina Trolle dykker derfor ned i søvnens mange egenskaber for at gøre dig klogere på hvorfor søvn er vigtigt, hvordan søvn og søvnbehov udvikler sig gennem livets faser, hvordan vi som mennesker bruger søvn på forskellige måder, og hvordan vi kan overkomme søvnudfordringer. Det gør hun gennem møder med søvneksperter og mennesker, der har på hver deres måde har haft søvnen i fokus, og som giver dig inspiration til, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for at sove godt.

Mød vært Kristina Trolle og få hendes bedste tip til en god søvn her

afsnit 8 (ny sæson)

Carla Chloé Mickelborg om at skabe et liv hun ikke behøver pause fra

Carla Chloé Mickelborg er TV- og podcastvært, iværksætter, skuespiller og influencer, og ligesom hendes CV har hun konstant mange vinduer åbne i sin indre browser. Hun har dog lært sig selv hvordan hun holder styr på de mange bolde, hun kaster i luften, og sat meget faste ramme og rutiner så hun også kan gribe dem igen, og det hele ikke falder til jorden. Søvnen er en af de ting, hun ikke går på kompromis med, og når klokken slår 22, så sover hun allerede. Hun har også skabt sig en hverdag, hvor hun aldrig lægger planer tidligt om morgenen, så hun netop har tid til at komme ud af hovedet og ned i kroppen - særligt med hjælp fra mad og meditation.

Læs mere om Carlas søvnritual her

Og lyt til 8. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 7 (ny sæson)

Bianca Brangstrup om at se søvnen som en del af en større helhed

CEO for VitaViva og partner i VIPPA Bianca Brangstrup har altid haft et godt sovehjerte. Selv mener hun, at hendes opvækst med fokus på kosttilskud, økologi, filtreret vand og søvn som en naturlig prioritet sikkert har været medvirkende. Men søvn er ikke bare søvn. Bianca Brangstrup gør en dyd ud af at få den rigtige søvn, hvilket indebærer at spise det rigtige på de rigtige tidspunkter, trække vejret efter bestemte teknikker og gå i seng på de rigtige tidspunkter - sågar takke nej til aftaler, hvis de står i vejen for søvnen. Søvnen er nemlig en del af en større helhed, hvor alt skal spille sammen, før det fungerer optimalt.

Læs flere af Biancas råd til en bedre søvn her

Og lyt til 7. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 6 (ny sæson)

Elisa Lykke om et kræftforløb, hvor søvnen blev hendes værste fjende og bedste ven

I løbet af de seneste tre år har forfatter, manager og PR-agent Elisa Lykke været gennem to kræftforløb. Det seneste med kemo i ni måneder. Hun har altid været vant til at køre i et højt gear og har inden sin kræftdiagnose anset det at tage en lur midt på dagen som et svaghedstegn. Sygdommen ændrede dog alt for hende. Først kom angsten, som gav søvnløshed, og senere tog trætheden over, men søvnen var både en fjende og en ven. Det kunne virke uhyggeligt at skulle tilbringe en hel nat i mørket, men samtidig kunne søvnen og drømmene også være et helle fra sygdommen.

Læs mere om Elisa Lykkes forhold til søvn før, under og efter kræft.

Og lyt til 6. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 5 (ny sæson)

Caroline Fleming om ADHD og aldrig at have sovet godt, indtil et særligt ophold ændrede alt

Det var et ophold på en eksklusiv sundhedsklinik, der efter et helt liv fik bugt med Caroline Flemings dårlige søvn. Hun husker, at hun allerede som barn sov let, og det blev kun værre som voksen og særligt efter hun blev mor, og har været alene med sine tre børn. Til sidst nåede hun et punkt, hvor hun følte, at hun ville gå i stykker, hvis hun ikke lærte at sove. Nu laver hun vejrtrækningsøvelser og har fundet ud af, hvilke faktorer i hendes liv, der påvirker søvnen negativt, og det er blevet en prioritet for hende, at værne om den gode søvn.

Læs mere om hvordan Caroline kom til at sove godt.

Og lyt til 5. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 4

Iværksætter Mads Byder om søvn og motion som balancepunkter i en travl hverdag

Med en stor familie, egen virksomhed og et stort behov for aktivitet, er der fart over feltet for iværksætter Mads Byder. Det har krævet at finde en sund søvnrutine, der bringer balance til det aktive og tempofyldte. En balance, der langsomt er kommet i stand og i dag er det, der får hans hverdag til at fungere.
Læs mere om hvordan Mads balancerer hverdagen her.

Og lyt til 4. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 3

Søvnvejleder Karen Kildahl om at knække koden til børns og unges søvn

Det var efter sit yngste barn, at jordemoder og søvnvejleder Karen Kildahl fandt ud af, hun ville beskæftige sig med at få børn og unge til at sove bedre. Hvis altså hun nogensinde kom til selv at sove igen. Det gjorde hun heldigvis, og i dag er hun medstifter af Center for Børn og Unges Søvn. For alt for ofte bliver børns søvn indrettet efter forældede vækkeprincipper og de voksnes tidszoner, så putningen måske ender ud i en endeløs brydekamp. Og det kan have konsekvenser for familiens yngstes såvel som ældstes døgnrytme.
Det vil Karen Kildahl gerne udfordre med sine metoder, og dem kan du blive klogere på her.

Og lyt til 3. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 2

Chefredaktør Cecilie Ingdal om søvnen som kilde til sundhed og skønhed

Dagen starter tidligt - meget tidligt - for chefredaktør på modemagasinet ELLE, Cecilie Ingdal. Det er en døgnrytme, der måske ikke er helt skræddersyet til den modebranche, som hun i over 20 har været en fast del af, og hvor ‘cocktail hours’ og sene soires ofte dukker op i kalenderen. Men søvn er alligevel noget, Cecilie Ingdal prioriterer for at opnå velvære både indeni og udenpå. Ikke blot for at have overskud til at balancere en travl hverdag med rollen som mor, men også som følge af en lav blodproduktion, som stiller særlige krav til restitution.
Læs mere om Cecilies ritualer og hvordan en spiral ændrede hendes søvn

Og lyt til 2. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.

afsnit 1

Læge Nanna Kirkebjerg om søvnens videnskabelige og holistiske egenskaber

Hvorfor sover vi? Hvad sker der med kroppen i søvnen? Og hvorfor er både den lange og den korte søvn så vigtig en kilde til et sundt liv? Det, og meget mere, gør praktiserende læge og stifter af Lucia Care Clinic, Nanna Kirkebjerg, os klogere på her. Vi dykker ned i søvnen som fænomen og giver dig svaret på, hvordan du får mest muligt ud af den. Men også hvordan videnskaben bag søvn kan komplementeres af holistiske tilgange, som tilsammen bliver en kilde til altomsluttende velvære.
Læs mere om Nannas 5 tips til at forbedre dit søvnmønster her

Og lyt til 1. afsnit af podcasten på Apple Podcasts eller Spotify.