Gå videre

NÅR TRYGHED BLIVER TIL SØVN: NY BØRNEHOVEDPUDE TIL FORDEL FOR BØRNS VILKÅR

Et barns trivsel begynder med tryghed. Og tryghed hænger unægteligt sammen med at kunne falde ubekymret til ro. Når hjemmet føles trygt kan kroppen slappe af og den ubevidste vished om, at man som barn er omgivet af omsorg gør, at nervesystemet falder lettere til ro, og søvnen bliver dybere. Det er i netop det rum af sikker forudsigelighed og nærvær, at børn vokser, restituerer og finder mod til en ny dag.

Men vi ved også, at det desværre ikke er alle børn forundt at have den tryghed.

Med dette som udgangspunkt har And Now You Sleep i samarbejde med Ulrikke Toft Simonsen skabt en limited edition udgave af Deep Sleep Børnehovedpuden, hvor hele overskuddet fra salget går ubeskåret til Børns Vilkår.

"Tryghed er en forudsætning for, at børn kan finde ro i kroppen og give sig hen til søvnen. Med denne pude ønsker vi ikke bare at skabe bedre nætter hjemme i børneværelserne — men også at række ud til de børn, der har allermest brug for støtte. Det er derfor, denne kampagne betyder så meget for os," siger Marianne Dulong, grundlægger af And Now You Sleep.

Designet på pudens betræk er inspireret af Ulrikkes eget barndomsminde: godnatsangen “Solen er så rød, mor”. Et motiv, der indrammer det stille øjeblik, hvor barnet slipper dagen og trygt glider ind i søvnen.

"Som mor ved jeg, hvor meget de små øjeblikke ved sengetid betyder. Jeg ønskede at skabe et motiv, der føles trygt, genkendeligt og fuld af kærlighed — inspireret af noget fra min egen barndom. Hvis denne pude både kan give ro i én families hverdag og samtidig hjælpe andre børn gennem Børns Vilkår, så er der en smuk cirkel i det," fortæller Ulrikke Toft Simonsen.

Puden er udviklet i 100% økologiske materialer og er fremstillet med samme sans for funktionalitet, kvalitet og sanselig komfort, som kendetegner hele vores univers. Den ergonomiske form, kendt fra vores voksenhovedpude, er skabt for at støtte nakke og skuldre og hjælpe de mindste ind i ro – på en naturlig og nænsom måde.

Deep Sleep Børnehovedpuden er mere end en pude. Den er en lille investering i dit barns ro — og i andre børns tryghed. Den er et symbol på omsorg. Et løfte om tryghed. Og en påmindelse om, at alle børn fortjener at sove trygt og godt – både derhjemme og i resten af Danmark.


Kurv

Tom indkøbskurv

Kurven er tom

Gå til butikken

Vælg variant