Gå videre

DEN MAGISKE SØVN

Der er noget magisk ved børns søvn. Det er her, de vokser og lader op til en ny dag, og søvn er således essentielt for børns fysiske sundhed. Men søvnen påvirker også en hjerne under udvikling på måder, vi måske ikke engang tænker over. Det er i søvnen, at børn får behandlet deres minder, udvikler deres kognitive evner og bliver klar til at absorbere al den viden, som verden tilbyder dem i løbet af dagen. Børn, der får tilstrækkelig søvn, vil have en styrket hukommelse, en bedre koncentration og have langt lettere ved at være opmærksomme i deres hverdag. De bliver stærkere i deres evne til at problemløse, regulere følelser og indgå i relationer både med børn og voksne. Søvnen påvirker således deres humør og følelsesliv, og når børn får tilstrækkelig søvn, har de mere overskud og møder verden på en mere åbent og favnende. 

Vi kan hjælpe vores børn med at få en bedre søvn ved at skabe et hyggeligt og trygt miljø for dem at hvile i. Når vi desuden lærer dem at slappe af og skabe ro omkring sig selv, når de har brug for det – både i løbet af dagen, i timerne inden de skal i seng, og når de skal lande i en dejlig lang nattesøvn – giver vi dem de bedste forudsætninger for at tage gode søvnvaner med sig ind i voksenlivet.

Kurv

Tom indkøbskurv

Kurven er tom

Gå til butikken

Vælg variant