Direkt zum Inhalt

Caroline Fleming: "Hvis jeg ikke lærer at sove, så går jeg i stykker"

Caroline Fleming husker, at hun allerede som barn sov let. At hun nærmest kunne høre en flue på væggen i køkkenet, når hun selv lå på sit værelse på første sal. Det blev ikke bedre med alderen, og fra hun blev student til hun blev voksen og mor var søvnen i deroute og hun kæmpede med afbrudt søvn. Efter at have været alene med tre børn og taget den dårlige søvn, som moderskabet medfører, selv, fik hun aldrig genoprettet sin søvn. Oven i det har Caroline Fleming fået diagnosticeret ADHD, og det kronisk høje gear har også haft sin indvirken på søvnen.

“Det føles som champagnebobler i min krop, der aldrig står stille,” siger Caroline Fleming i And Now You Sleep-podcasten, ‘Sover du?’

I podcasten fortæller hun, hvordan hun begyndte at nage sig selv med, hvorfor hun, efter eget udsagn, “… ikke kunne være som alle andre og bare sove”.

Det nåede til et punkt, hvor Caroline Fleming sagde: “Jeg skal lære at sove, ellers går jeg i stykker.”

Et ophold på den eksklusive sundhedsklinik Lanserhof, der ligger på den tyske ø Sylt, fik dog bugt med den dårlige søvn, der havde hjemsøgt Caroline Fleming, siden hun var barn.

Her lærte hun ikke bare at forstå sin søvn, men sin krop som helhed. Opholdet blev transformerende, og efter en uge uden kaffe, sukker og alkohol samt et skræddersyet sundhedsforløb drog Caroline Fleming hjem og kunne rent faktisk sove.

“Det viste sig, at jeg allerede havde alle redskaberne, til at kunne sove. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle bruge dem,” fortæller Caroline Fleming.

Det, hun lærte på Lanserhof, handlede i høj grad om at sætte grænser og rammer - ikke bare for søvnen, men for alt det, der påvirker den. At finde ro i kroppen gennem bestemte vejrtrækningsøvelser. Hvornår og hvad hun spiser.

Hør Caroline Fleming fortælle om hele sin rejse mod endelig at sove godt i premiereafsnittet af den anden sæson af ‘Sover du?’.

Lyt til podcasten på Apple Podcasts eller Spotify - find link her.

Warenkorb

Tom indkøbskurv

Dein Warenkorb ist leer

Beginn mit dem Einkauf

Optionen wählen