Meteen naar de content

ADHD OG SØVN: DERFOR SOVER MANGE DÅRLIGERE

ADHD påvirker langt mere end koncentrationen. Få svar på de mest almindelige spørgsmål om ADHD, søvn og hvordan en tyngdedyne kan skabe bedre rammer for både børn og voksne.

ADHD og søvn: Derfor sover mange dårligere

For mange mennesker med ADHD er udfordringerne ikke slut, når dagen er omme. Tværtimod begynder de først for alvor ved sengetid.

Tankerne kører videre, kroppen har svært ved at falde til ro, og søvnen bliver ofte lettere, kortere eller mere afbrudt. Det kan påvirke både humør, koncentration og energiniveau dagen efter – og skabe en ond cirkel, hvor dårlig søvn forværrer ADHD-symptomerne.

Selvom ADHD ikke kan behandles med en hovedpude eller en dyne, viser forskning, at gode søvnvaner og et roligt sovemiljø kan gøre en mærkbar forskel. Derfor oplever både børn og voksne med ADHD ofte, at små ændringer omkring sengetid kan have stor betydning.

Hvad er ADHD?

ADHD er en medfødt neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, som påvirker hjernens evne til blandt andet at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau.

ADHD viser sig forskelligt fra person til person. Nogle er meget fysisk aktive, mens andre især oplever indre uro og koncentrationsbesvær.

Symptomerne begynder i barndommen, men mange får først diagnosen som voksne.

Hvad står ADHD for?

ADHD står for:

Attention Deficit Hyperactivity Disorder

På dansk oversættes det ofte til opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet.

Navnet kan dog være misvisende, fordi ikke alle med ADHD er synligt hyperaktive. Mange oplever i stedet en konstant indre uro.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Symptomerne varierer, men de mest almindelige er:

  • Koncentrationsbesvær
  • Let distraherbarhed
  • Glemsomhed
  • Impulsivitet
  • Rastløshed
  • Hyperaktivitet
  • Vanskeligheder med planlægning
  • Uro i kroppen
  • Søvnproblemer

Hos nogle fylder hyperaktiviteten mest, mens andre primært kæmper med opmærksomhed og organisering.

Hvad er typiske tegn på ADHD?

Tegnene afhænger af alder og person, men kan blandt andet være:

  • Svært ved at sidde stille
  • Mange tanker på én gang
  • Vanskeligheder ved at falde til ro
  • Afbryder andre
  • Mister fokus hurtigt
  • Har svært ved at afslutte opgaver
  • Bliver let overstimuleret
  • Har svært ved at falde i søvn

Mange oplever også, at de bliver mentalt trætte, selvom hjernen fortsætter med at være aktiv.

Hvad er forskellen på ADHD og ADD?

ADD blev tidligere brugt om personer, der primært havde opmærksomhedsforstyrrelser uden tydelig hyperaktivitet.

I dag anvendes diagnosen ADHD også om denne gruppe, men med forskellige undertyper.

Personer med den uopmærksomme type ADHD virker ofte stille og rolige udadtil, men oplever stor indre uro og koncentrationsbesvær.

Hvad er forskellen på ADHD og autisme?

ADHD og autisme er to forskellige diagnoser, selvom de kan have overlappende symptomer.

Personer med ADHD har ofte udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau.

Ved autisme er de primære udfordringer typisk knyttet til social kommunikation, sansebearbejdning og behov for rutiner.

Det er muligt at have begge diagnoser samtidig.

Kan kvinder have ADHD?

Ja.

I mange år blev ADHD primært forbundet med drenge, men i dag ved man, at mange piger og kvinder også har ADHD.

Hos kvinder viser symptomerne sig ofte anderledes, hvilket betyder, at diagnosen ofte stilles senere i livet.

Hvilke symptomer har kvinder med ADHD?

Kvinder oplever ofte mindre synlig hyperaktivitet og mere:

  • Indre uro
  • Tankemylder
  • Perfektionisme
  • Mental overbelastning
  • Koncentrationsbesvær
  • Glemsomhed
  • Træthed
  • Søvnproblemer

Mange kvinder beskriver, at hjernen aldrig rigtig "slukker", når de lægger sig til at sove.

Kan voksne have ADHD?

Ja.

ADHD forsvinder ikke nødvendigvis med alderen.

Selvom hyperaktiviteten ofte bliver mindre synlig, oplever mange voksne fortsat udfordringer med koncentration, planlægning, impulsivitet og søvn.

For nogle bliver symptomerne først tydelige, når arbejdsliv, familieliv og ansvar vokser.

Hvilke symptomer har voksne med ADHD?

Hos voksne kan ADHD blandt andet vise sig ved:

  • Tankemylder
  • Indre rastløshed
  • Problemer med struktur
  • Udsættelse af opgaver
  • Glemsomhed
  • Vanskeligheder med tidsstyring
  • Mental udmattelse
  • Søvnproblemer

Mange beskriver følelsen af aldrig helt at kunne "geare ned".

Hvordan påvirker ADHD søvnen?

Søvnproblemer er meget almindelige blandt både børn og voksne med ADHD.

Nogle har svært ved at falde i søvn, fordi tankerne fortsætter længe efter sengetid.

Andre vågner mange gange i løbet af natten eller føler sig ikke udhvilede om morgenen.

Samtidig kan dårlig søvn gøre ADHD-symptomer som koncentrationsbesvær, irritabilitet og impulsivitet endnu mere udtalte.

Derfor bliver søvn hurtigt en vigtig del af den samlede trivsel.

Hvad kan man gøre for at sove bedre med ADHD?

Der findes ikke én løsning, som virker for alle med ADHD. Til gengæld viser både forskning og klinisk erfaring, at faste rutiner og et roligt sovemiljø kan gøre en stor forskel.

Mange oplever bedre søvn ved at:

  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag.
  • Dæmpe lys og skærme den sidste time før sengetid.
  • Holde soveværelset køligt og mørkt.
  • Begrænse koffein sidst på dagen.
  • Skabe en fast og genkendelig aftenrutine.
  • Bruge hjælpemidler, der kan understøtte følelsen af ro i kroppen.

Det handler ikke om at "kurere" ADHD, men om at skabe de bedst mulige betingelser for, at hjernen kan falde til ro.

Hvordan kan et barn med ADHD sove bedre?

Børn med ADHD har ofte endnu sværere ved at skifte fra aktivitet til hvile.

Mange beskriver, at barnet virker træt, men alligevel har svært ved at falde til ro. Tankerne fortsætter, kroppen er urolig, og sengetiden kan blive lang og konfliktfyldt.

Følgende kan hjælpe:

  • En fast sengetidsrutine.
  • Rolige aktiviteter før sengetid.
  • Dæmpet belysning.
  • Begrænset skærmtid om aftenen.
  • Et køligt og mørkt soveværelse.
  • En tryg og forudsigelig afslutning på dagen.

Nogle børn oplever desuden, at et jævnt, blidt tryk mod kroppen giver en følelse af ro. Her kan en tyngdedyne være et relevant supplement.

Hvorfor kan en tyngdedyne hjælpe?

Tyngdedyner er udviklet til at lægge et jævnt fordelt tryk over kroppen.

Dette kaldes ofte dybt tryk eller Deep Pressure Stimulation.

Det dybe tryk kan hos nogle mennesker give en oplevelse af:

  • Ro i kroppen.
  • Mindre uro ved sengetid.
  • Øget tryghed.
  • Lettere ved at falde til ro.

Det er vigtigt at understrege, at en tyngdedyne ikke behandler ADHD. Den kan heller ikke erstatte medicinsk behandling eller andre indsatser.

Men for nogle børn og voksne kan den være et redskab, som gør det lettere at slappe af ved sengetid.

Hvad siger forskningen?

Forskningen i tyngdedyner er stadig under udvikling.

Studier peger på, at nogle personer med ADHD, autisme, angst eller søvnproblemer oplever:

  • Hurtigere indsovning.
  • Færre opvågninger.
  • En større oplevelse af ro.
  • Højere tilfredshed med søvnen.

Effekten varierer fra person til person, og en tyngdedyne virker ikke for alle.

Derfor bør den betragtes som et supplement til gode søvnvaner – ikke som en behandling af ADHD.

Deep Rest-tyngdedynen fra And Now You Sleep

Deep Rest-tyngdedynen fra And Now You Sleep er udviklet til at give et jævnt fordelt tryk over kroppen gennem natten.

Dynen former sig omkring kroppen og skaber en omsluttende fornemmelse, som mange beskriver som beroligende.

For personer med ADHD kan det være en fordel, fordi kroppen lettere kan finde ro ved sengetid.

Til voksne

Mange voksne med ADHD oplever:

  • Tankemylder.
  • Indre uro.
  • Vanskeligheder ved at slappe af.
  • Hyppige opvågninger.

En tyngdedyne kan for nogle gøre overgangen fra aktivitet til hvile mere behagelig og skabe bedre rammer for søvn.

Til børn

Børn med ADHD kan have svært ved at regulere aktivitetsniveauet, når dagen går på hæld.

For nogle børn opleves tyngdedynens jævne tryk som trygt og beroligende, hvilket kan gøre sengetidsrutinen lettere.

Det er dog vigtigt, at barnet selv kan bevæge sig frit under dynen, og at dynen vælges efter producentens anbefalinger om alder og vægt.

Hvem bør ikke bruge en tyngdedyne?

En tyngdedyne er ikke den rette løsning for alle.

Den bør blandt andet anvendes med forsigtighed eller efter rådgivning fra en sundhedsprofessionel ved:

  • Visse respiratoriske sygdomme.
  • Alvorlige bevægelseshandicap.
  • Tilstande, hvor personen ikke selv kan fjerne dynen.

Små børn bør kun bruge en tyngdedyne, hvis den er udviklet til deres alder og størrelse, og producentens anbefalinger følges. Det anbefales at meget små børn skal kunne vende sig selv før de sover uden opsyn med en tyngdedyne.

Søvnen er en vigtig del af hverdagen med ADHD

Når søvnen bliver bedre, oplever mange også større overskud i dagtimerne.

Selvom en god nats søvn ikke fjerner ADHD, kan den være med til at skabe bedre forudsætninger for koncentration, følelsesregulering og energi.

Derfor giver det mening at se på hele søvnmiljøet – fra faste rutiner til valg af dyne.

Sådan finder du den rette vægt til din tyngdedyne

Det anbefales at en tyngdedyne skal veje cirka 10% af ens samlede kropsvægt. Vejer du 50 kg skal din tyngdedyne veje cirka 5 kg for optimal Deep Pressure Stimulation.

And Now You Sleeps tyngdedyner fås i følgende vægt:

Baby (70 x 100 cm) 2 kg

Junior (100 x 140 cm) 3,5 kg

Voksen (140 x 200 cm) 5 kg, 7 kg, 9 kg

 



Winkelwagen

Tom indkøbskurv

Uw winkelwagen is momenteel leeg.

Begin met winkelen

Selecteer opties