Vi taler ofte om ligestilling i forhold til løn, arbejdsmarked og rettigheder – men hvad med retten til hvile? Søvn er en fysiologisk nødvendighed, men historisk set har kvinders søvn altid været underlagt af samfundets forventninger og maskulint dominerede indretning.
Kvinder er gået fra at være husmødre til karrierekvinder, men vi skal samtidig tackle alt fra fra moderskabets afbrudte nætter til overgangsalderens søvnforstyrrelser. Med andre ord kvinders søvn er påvirket og udfordret af både biologi og sociale strukturer.
I dag sover kvinder i gennemsnit mindre end mænd, samtidig med at kvinder oplever flere søvnforstyrrelser, og deres søvnkvalitet ændres gennem livets faser. Alligevel er søvn ikke en del af ligestillingsdebatten.
Lad os dykke ned i, hvorfor kvinders søvn stadig er en usynlig kamp – og hvad vi kan gøre for at ændre det.
1. Fra husmor til karrierekvinde – Kvinder sover mindre end mænd
For 100 år siden var kvinder primært ansvarlige for husholdningen og børneopdragelsen. I dag har kvinder stadig hovedansvaret for hjemmet* – men nu kombineret med karriere.
Forskning viser, at kvinder i dag:
- Sover mindre end mænd i gennemsnit til trods for at kvinder biologisk har brug for mere søvn end mænd**.
- Har flere opvågninger om natten.
- Balancerer mentale to-do-lister med ansvar i både arbejde og hjem (Populært kaldet ‘The Mental Load’).
Når kvinder står tidligt op for at få familien ud ad døren, arbejder en hel dag og derefter jonglerer husarbejde, børn og relationer, er det ikke underligt, at søvn ofte nedprioriteres.
2. Natlige bekymringer – Hvorfor kvinder lider oftere af insomni
Kvinder har 40 % højere risiko for at udvikle søvnforstyrrelser end mænd. Hvorfor?
- Mentalt arbejde og stress: Kvinder har en større tendens til at spekulere og bekymre sig om natten (Igen det, der kaldes ‘The Mental Load’).
- Hormonelle udsving: Progesteron og østrogen påvirker søvn gennem hele kvindens cyklus.
- Flere opvågninger: Kvinder vågner lettere, især hvis de har børn, hvilket forhindrer dyb søvn.
Søvnforstyrrelser som insomni (søvnløshed), rastløshed og natlige opvågninger er mere udbredt blandt kvinder, hvilket gør det sværere for kvinder at opnå den tilstrækkelige og fundamentalt nødvendige hvile.
3. Søvn og det usynlige arbejde – Derfor er kvinder mere udmattede
Selvom ligestillingen er rykket fremad, bruger kvinder stadig mere tid på husholdning og omsorgsarbejde end mænd.
- Kvinder arbejder hver eneste dag en time mere i hjemmet end mændene, svarende til ni ugers ubetalt fuldtidsarbejde årligt. I alt anslås det, at kvinder i gennemsnit bruger tre timer og 28 minutter hver dag på husligt arbejde.
- Mange kvinder prioriterer familiens behov før egne søvnbehov.
- “Second shift”-fænomenet betyder, at kvinder starter en ny arbejdsdag i hjemmet, når de kommer hjem fra arbejde.
Resultatet? Mental belastning og søvnunderskud.
4. Moderskabets søvnunderskud – Et problem, der varer i årevis
Mødres søvn forbliver fragmenteret i flere år efter fødslen, mens fædres søvnmønstre ofte forbliver stabile.
- Kvinder vågner op til tre gange oftere end fædre om natten - særligt hvis man har ammende børn.
- “Maternal vigilance” betyder, at mødre forbliver biologisk hyper-opmærksomme på barnets behov.
- Søvnunderskud hos mødre kan vare op til seks år efter fødslen.
Mens mænd ofte får deres søvnrytme tilbage kort tid efter barnets fødsel, lider mange kvinder fortsat af afbrudt søvn i årevis, hvilket påvirker deres mentale og fysiske sundhed.
5. Hormonelle forandringer og søvn – Den oversete faktor
Kvinders menstruationscyklus påvirker søvnkvaliteten hele måneden, år efter år. Kvinder er påvirket af deres cyklus i mellem 30-40 år, og dertil kommer overgangsalderen, som i gennemsnit varer en til syv år.
I løbet af kvindes månedenlige cyklus, har følgende hormonelle forandringer indvirkning på søvnen:
- Menstruation: Menstruationssmerter, kramper og ubehag med hygiejnebind / anden opsamlingsmetode gør, at mange kvinder sover dårligere under deres menstruation***. Menstruationsfasen varer typisk en til syv dage.
- Den follikulære fase: Østrogenniveauet stiger, og det er i denne fase, at søvnkvaliteten er bedst. Denne fase indtræffer umiddelbart efter menstruationen og varer cirka syv dage.
- Ægløsning: Nogle oplever kramper i forbindelse med ægløsning, hvilket kan påvirke søvnen. Ægløsning varer en dag.
- Den luteale fase: Progesteronniveauet stiger, hvilket kan føre til flere natlige opvågninger og en følelse af rastløshed i kroppen. Denne fase varer cirka fem dage.
- Den præmenstruelle fase: Lavere østrogen- og serotoninniveauer kan føre til dårlig søvn og give søvnløshed. Tiltagende PMS-kramper kan desuden genere søvnen. Nogle oplever ingen gener i denne fase, mens andre har gener fra ægløsning.
Kort sagt: De kvinder, der er meget påvirkede af deres cyklus, kan opleve at deres søvn er påvirket negativt i op til 21 dage ud af en cyklus på 28 dag. Men, i det moderne samfund forventes kvinder at performe ens hver dag, uanset hvor de er i deres cyklus. Men hvad hvis vi i stedet tilpassede os kvinders naturlige hormonelle rytme?
6. Fremtiden for kvinders søvn – Hvornår bliver hvile en prioritet?
Søvn er ikke luksus – det er en grundlæggende menneskeret.
- Kvinders søvnbehov skal tages alvorligt i arbejdslivet og i hjemmet.
- Vi må anerkende, respektere og tilpasse os kvinders hormonelle søvnrytmer.
- Søvnens værdi skal tages med i ligestillingsdebatten.
Kvinde, kæmp for din søvn. Og glædelig International Kampdag.
*En rapport fra 2018 udgivet af Rockwool Fonden viste, at kvinder bruger mest tid på husholdningsarbejde. Helt præcist tre timer og 28 minutter på en gennemsnitlig dag i ugen, mens mænd brugte to to timer og 34 minutter.
** https://illvid.dk/sundhed/kvinder-har-brug-for-mere-soevn-end-maend
***https://www.libresse.dk/vi-nedbryder-tabuer/vores-kampagner/own-your-cycle/sovn/
