Mange småbørnsforældre kender det. Barnet kommer op i sengen i løbet af natten, eller måske har samsovning været en del af hverdagen siden fødslen. For nogle er det et aktivt valg, mens det for andre ganske enkelt er den løsning, der giver mest søvn til hele familien.
Selvom samsovning kan skabe tryghed og nærhed, stiller det også større krav til dit eget sovemiljø. Man ligger på barnets præmisser på bekostning af egen komfort, og mange ligger også mere stille end normalt for ikke at vække barnet. Det kan betyde, at nakke, skuldre og ryg belastes gennem natten. Derfor er det værd at tænke over, hvordan du selv ligger, når du sover med dit barn.
Hvad er samsovning?
Samsovning betyder, at forældre og barn sover tæt på hinanden om natten. Det kan både være i den samme seng eller med barnet i en bedside crib, der står helt op ad forældrenes seng.
Nogle familier vælger samsovning fra starten, mens andre først begynder på det i perioder med hyppige natlige opvågninger. Der findes ikke én løsning, der passer til alle familier. Det vigtigste er, at både barnet og de voksne får så trygge og sikre rammer som muligt.
Hvad er sikker samsovning?
Hvis barnet sover i samme seng som forældrene, er sikkerheden afgørende. Sundhedsmyndighederne anbefaler blandt andet, at barnet ligger på en fast madras, og at ansigtet ikke dækkes af puder eller dyner. Derudover bør spædbørn aldrig sove sammen med en voksen, der har indtaget alkohol, sløvende medicin eller ryger.
Er du i tvivl om, hvad der er sikkert for dit barn, bør du altid følge de officielle anbefalinger fra sundhedsplejen og Sundhedsstyrelsen.
Fordele og ulemper ved samsovning
Hvilke fordele og ulemper er der ved samsovning?
For mange familier gør samsovning nætterne lettere. Barnet falder hurtigere til ro, og det bliver nemmere at trøste eller amme uden at skulle stå op flere gange i løbet af natten. Den tætte kontakt kan samtidig give både barn og forældre en følelse af nærhed og tryghed.
Omvendt oplever mange voksne, at deres egen søvn bliver mere overfladisk. Man vågner lettere og bliver ofte liggende i den samme stilling for ikke at vække barnet. Det er en af grundene til, at mange forældre vågner med spændinger eller føler sig trætte, selv efter en hel nat i sengen.
Derfor er ergonomien ekstra vigtig når man sover med sit barn
Hvordan indretter man sig til samsovning?
Når flere deler seng, bliver indretningen af sovepladsen endnu vigtigere. En madras med god støtte, tilstrækkelig plads og en behagelig temperatur kan gøre nætterne mere rolige. Samtidig er det en fordel, at den voksne har en hovedpude, som støtter nakke og skuldre korrekt, da kroppen ofte bevæger sig mindre end normalt. Og endnu bedre er, hvis hovedpuden har en form, der samtidig tillader, at man kan have et lille hoved helt tæt på sig, uden at gå på kompromis med sikkerhed eller egen komfort.
Det lyder måske som en lille detalje, men når man ligger i den samme stilling i flere timer, får selv små forskelle i støtten større betydning.
Den bedste hovedpude til samsovning
Hvilken hovedpude er bedst til samsovning?
Den bedste hovedpude til samsovning er en ikke en stor, firkantet pude, men en hovedpude, der er formet efter kroppen og holder hoved og nakke i en neutral position gennem natten. Mange traditionelle puder mister hurtigt formen, hvilket kan betyde, at nakken ikke får den nødvendige støtte. Desuden fylder de og kan være i vejen hvis man vil ligge helt tæt med sit barn.
En ergonomisk hovedpude kan være en fordel, fordi den er udviklet til at støtte både hoved, nakke og skuldre. Det kan mindske belastningen, hvis du ligger længe i den samme sovestilling, ligesom den kun fylder, der hvor der er behov for det.
Hvorfor er Deep Sleep-hovedpuden fra And Now You Sleep god til samsovning?
Deep Sleep-hovedpuden fra And Now You Sleep er designet med fokus på ergonomisk støtte frem for den klassiske firkantede pude. Den følger kroppens naturlige konturer og hjælper med at holde nakken i en mere neutral position gennem natten.
For mange forældre er det en fordel, fordi samsovning ofte betyder færre naturlige bevægelser. Når kroppen ligger mere stille, bliver det endnu vigtigere, at puden giver den rette støtte uden hele tiden at skulle puffes eller flyttes.
Puden kan ikke forhindre natlige opvågninger eller få barnet til at sove længere. Men den kan give bedre komfort de timer, du faktisk sover. Desuden kan den medvirke til at du falder hurtigere i søvn igen efter en opvågning, da formen altid er den samme, og du ikke skal bruge unødig energi på at finde et behageligt leje og forme puden før du falder til ro igen.
Derfor vågner mange forældre trætte
Jeg sover med mit barn og er altid træt og spændt. Hvorfor?
Det skyldes ofte en kombination af afbrudt søvn og en anspændt sovestilling.
Mange ligger ubevidst med skuldrene løftet, hovedet drejet eller kroppen låst i én position for at give barnet plads. Samtidig bliver søvnen afbrudt af små opvågninger, som man måske ikke engang husker næste morgen.
Resultatet er, at kroppen aldrig rigtig når at slappe helt af. Det kan vise sig som ømme skuldre, nakkespændinger, hovedpine eller en følelse af at være træt, allerede når dagen begynder.
Hvis samsovning fungerer godt for jeres familie, er der sjældent grund til at ændre på det. Men det kan være en god idé at optimere de ting, du faktisk kan påvirke, som din hovedpude, madras og sovestilling.

